Anbragt i historien handler om liv og vilkår for børn og voksne, som var anbragt udenfor hjemmet i perioden 1945-1980. Det drejer sig blandt andet om børn og voksne, som var anbragt på børnehjem, psykiatriske hospitaler, åndssvageforsorgens institutioner, arbejdsanstalter, forsorgshjem og institutioner for blinde, døve, vanføre, epileptikere.

På siden kan du læse om forskningsprojektets resultater. Du kan også fortælle din egen historie og bidrage til en fortsat indsamling af viden om livet og vilkårene for anbragte.

Hent og læs rapporten under fanen Om siden eller på Socialstyrelsens hjemmeside.

Her kan du også finde vores metodiske og etiske overvejelser i forbindelse med indsamlingen af øjenvidneberetninger. En litteraturfortegnelse med kilder til dansk socialforsorgs historie. En arkivfortegnelse der beskriver socialforsorgens arkiver om anbragt og indlagte. En institutionsfortegnelse med en oversigt over kildemateriale om institutioner og organisationer inden for socialhistorien. En oversigt over socialhistoriske museer og samlinger.

 

HISTORISK UDREDNING
om forholdene på sær- og åndssvageforsorgens institutioner


Danmarks Forsorgsmuseum leder en historisk udredning, der skal undersøge, om der er børn, unge eller voksne, der har været udsat for svigt eller overgreb i sær- og åndssvageforsorgens institutioner i perioden 1933-1980. Udredningen er igangsat af Social- og Indenrigsministeriet.

Var du anbragt, ansat eller pårørende til en anbragt i sær- og åndssvageforsorgens institutioner indenfor perioden og har du lyst til at bidrage til udredningen, så kan du fortælle din historie her

 

FORTÆLLINGER

27. Juli 2020
Brandsminde

Nina Jørgensen, Michael Jørgensen og Kim Jørgensen boede der fra 1986 , kom Mortens aften og vi flyttede derfra 1988 Mortens Aften da brandsmimde skulle lukke

06. Juli 2020
Min historie om Brede Plejehjem

Den 12. august 1957 starter jeg i Lundtofte skole i 1. klasse, Skolen ligger på Nøjsomhedsvej nr. 1 og er taget i brug i 1953.

Min mor er med mig de første dage. Der er ikke nogen pult til mig, det er der til alle de andre. Læreren lover mig, at der vil være en til mig i morgen, det er der bare ikke. Mor siger ikke noget er stille og tavs. Jeg er genert og vil helst gemme mig bag mors skørter. Jeg når aldrig at få en plads på Lundtofte skole for mor er syg.

Mor har fået en neurose, på grund af flere omstændigheder. Hun er gravid, og de skal flytte fra lejligheden i slutningen af året, og det ikke er til, at finde en ny lejlighed. På socialforvaltningen har far og mor fået den besked, at de kan sende deres børn på børnehjem, og selv finde et værelse. På mødrehjælpen får mor afslag om en abort. Det er der mor får en neurose.

Mor er så syg at hun ikke kan tage sig af Kurt og mig, og far har ikke forstand på det.  Det er helt normalt for den tid at fædre ikke kan passe deres børn. Far og mor bliver tvunget til at sende os på børnehjem. Måske af myndighederne. Dagmar ville gerne passe mig men ikke Kurt, og når hun ikke vil passe Kurt, skal hun ikke passe nogen af os.

Torsdag den 15. august henter Anna os, vi har vores pæne grå tøj på, vi går hele vejen til børnehjemmet i Fuglevad med Anna i hånden, vi siger ikke noget til hinanden. Kurt og jeg er utrygge ved situationen, vi ved ikke, hvad det er vi er på vej til, men jeg har mine bange anelser. Jeg husker tydeligt vejen ad Brede allé.

Da vi ankommer til børnehjemmet, bliver vi modtaget i døren af en dame, Anna går ikke med ind. Det første der sker, er at vi skal skifte tøj, vi får noget af børnehjemmets tøj på, og vores eget bliver pakket væk. Vi skal have forklæder på hele tiden, og det er jeg rigtig ked af. jeg husker Kurt står for sig selv og river i sit forklæde, jeg syntes det er synd for ham. Ellers husker jeg ikke ret meget om ham fra den tid.

Den 26. august er det helt galt, mor sidder med tommelfingeren trykket godt op i ganen og stirrer ud for sig, far kan ikke komme i kontakt med hende, han bliver bekymret og ringer til natlægen. Lægen vil indlægge mor og med fars samtykker, bliver mor indlagt på Rigshospitalets psykiatriske afdeling. Her afleverer hun alle sine personlige ejendele. Den 16. september får hun en diagnose. En læge skriver således. Lap. C. hysteri formica (Neurose), amolio (Clear = klar) til Sterilisation (Recept fubasium)

Mor har fortalt at hun har set mange skæbner, mens hun var på Rigshospitalet. Der var bland andet en ung pige der hele tiden skreg, lærerne kommer. Den unge pige var blevet tvunget af sine forældre til at læse på Gymnasiet, selv om hun ikke havde evnerne. Mor besluttede, at hun ikke ville være så streng over for Kurt og mig, vi skulle ikke tvinges til at læse, hvis vi ikke ville.  

Kurt og jer bliver på børnehjemmet, mens mor er på hospitalet, og det bliver nu bestemt, at det på tide, jeg kommer i skole. Men inden da skal jeg prøve tøj, så frk. Edit og frk. Ingeborg kan finde, noget tøj, som jeg kan bruge, når jeg skal i skole. Der er en sommerkjole som jeg syntes er pæn, men den må jeg ikke få på i skole, de siger jeg kan få på, når jeg skal hjem på besøg.

Jeg bliver sendt af sted til Kongevejens skole på Kongsvænget nr. 10 i Virum. Jeg følges med de andre børn der skal i skole, der er ingen voksne der følger mig i skole, så jeg må klare mig selv. 

Der er lang vej at gå, for vi skal følge den lovlige vej, op ad Skovbrynet, hen ad Kongevejen og ned ad Kongsvænget (den grønne rute). Der er en genvej som Axel fører os igennem, når vi ikke bliver set af frk. Ingeborg. Hen ad Brede Allé og over en mark langs Frilandsmuseet.

Det er ikke spor sjovt at blive sendt i skole uden mor eller far. Jeg står lidt forsagt i skolegården, jeg ved ikke hvor jeg skal hen. Endelig får jeg øje på Anne-Mari der sidder på en bænk under et halvtag lige ved gymnastiksalen, og venter på mig. Vi skal gå i samme klasse, så hun fører an. Vi skal have gymnastik i 1. time, og Anne-Mari har en gymnastikpose med, som Anna har syet til mig, I posen er der en gymnastikdragt og nogle peber- myntepastiller.

Jeg skal gå i 1. b, og her får jeg en pult med det samme, og jeg bliver budt velkommen af fru Rossing som vi skal have til dansk og hr. Grell som vi skal have til regning. Der er noget at holde styr på, for vi er 30 elever i klassen. Skolen er taget i brug i 1937, og der er plads til ca. 800 elever.

På børnehjemmet er der omkring 15 til 20 børn i alle aldre. Axel er den ældste, han har været der i mange år. Der er en pige der hedder Louise, hun har alt for langt pandehår, og hendes navn er grimt, syntes jeg.

Jeg husker en morgen, hvor alle vi børn sidder ved de store borde i spisestuen, og venter på havregrøden, at spiseskeerne flyver rund i stuen. Det er Axel der begynder, han hamrer sin hånd ned i skeen, der ligger på bordet, så den flyver op i luften, og inden længe flyver alle skeerne rundt i stuen. Det er sjovt.

Kurt husker at vi rører i havregrøden mens vi siger, røre, røre vælling moder er en kælling.  det er også sjovt.

En eftermiddag hvor jeg er ude at lege, får jeg øje på Lis, der står uden for hegnet, og kikker ind på os, hun kan ikke forstå, hvorfor hun ikke må komme ind og lege med Kurt og mig. Det er ikke sjovt.

På børnehjemmet er der en elevator der transporterer maden op fra køkkenet i kælderen til spisestuen, Kurt husker, at vi børn sætter os ind i den og køre op og ned. Det er sjovt.

På 1 sal er der 3 store værelser, i et af dem bor frk. Ingeborg, de 2 andre bliver brugt til sovesale, et til drengene og et til pigerne, Frk. Edit bor i et lille hus på den anden side af vejen.

En dag bliver alle vi børn syge, og for mig starter det med, at jeg er sulten, og ingen mad får. Jeg sidder alene i legestuen, og undrer mig over, hvor alle de andre er. Jeg tror, at nogle de andre børn er nede i køkkenet, for at få mad, og frk. Ingeborg har glemt mig. Jeg sidder på en stol, og har det ikke godt, da frk. Edit kommer forbi og opdager, at jeg sidder der alene. Edit og Ingeborg har selvfølgelig haft travlt med at lægge børn i seng en efter en. Vi ligger der i vores senge, da lægen kommer for at tilse os, og vi har alle fået Influenza.

En af dagene hvor jeg er syg, hører jeg min fars stemme ned fra underetagen, han taler med frk. Edit. Jeg glæder mig til at se ham, men han får ikke lov til at komme ind til Kurt og mig.

Far har en rulle bogbind med til mig, han har også min dukkevogn og Kurts trehjulede cykel med. Dukkevognen og den trehjulede bliver sat i et skur, og vi har hverken set dukkevognen eller den trehjulede side.

Endelig skal vi hjem på weekend, far henter os en lørdag efter fyraften. Jeg undrer mig over, at jeg ikke får den pæne kjole på, men det er nok fordi det er blevet efterår.

Det er underligt at være hjemme igen efter så lang tid, jeg ved ikke rigtigt hvad jeg vil. Hjemme går jeg runde lidt for mig selv ovre ved de grå huse, men det er ikke sjovt at gå rundt alene der, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, så jeg går hjem til far igen.

Det er længe siden Kurt og jeg har set vores mor sidst. Hun er overflyttet til gynækologisk afdeling på Gentofte Amtssygehus, hvor hun er blevet opereret. Mor har det bedre og har plaget lægerne så meget, at hun har fået tilladelse til at få besøg af Kurt og mig, og en søndag skal vi besøge mor for første gang.

Først skal vi besøge farmor og farfar, de er flyttet til Skyttegårdsvej i Valby. De har fået fjernsyn og der er problemer med antennen, det skal far lige ordne, inden vi kan besøge mor. Far ved lige præcis hvordan det skal gøres. Jeg husker hvordan far og farfar råber til hinanden om signalet var godt eller dårligt. Da det er klaret, er der lige en fodboldkamp der skal ses, så klokken er mange, inden vi kommer fra farmor og farfar.

På hospitalet er der besøgstid mellem kl. 14:00 til kl. 15:00 og tiden skal overholdes. Vi når lige arkurat at komme inden for besøgstiden. Jeg kommer op at sidde på mors seng, hvor er det dejligt at se mor igen. Tiden går alt for hurtig, og vi er nødt til at gå. Vi får kun 5 min. med mor, og gråden sidder i halsen på mig, da vi går fra mor ned ad hospitalsgangen, det gør ond, men jeg vil ikke græde når nogen ser det. Jeg tilgav aldrig min far, mens han levede. Nu tænker jeg, var det nu også hans skyld. Han har jo altid lært at adlyde sin mor og stedfar, og det var jo det han gjorde. Måske er det fordi farfar er gal på mor over det med pengene til Orla, for Jeg husker, at farfar under fodboldkampen sagde ”bliv nu siddende og se kampen”.

Bedstemor fornemmer, at der er noget helt galt over hos os, mor har ikke skrevet længe, så hun sender bedstefar over til os, så han kan se om der er noget galt.

Mor har fået det bedre, da bedstefar dukker op, og hun kan blive udskrevet hvis hun kan tage med bedstefar hjem til gården på rekreation. Hun er kun hos bedstefar og bedstemor i kort tid.

Den 1. oktober kører far galt på sin motorcykel og kommer til skade, han bliver kørt til skadestuen på Gentofte Amtssygehus, men heldigvis er han ikke kommet alvorligt til skade. Han er sort gul og blå på kroppen, men hovedet har ikke taget skade, her slipper han med to sting og et plaster.

Da mor hører om det, vil hun hjem til far, og på deres bryllupsdag den 4. oktober tager hun lyntoget hjem til ham. Da mor giver bedstemor sin hånd til farvel, får hun et stød igennem armen. Mor er sikker på der er noget helt galt, hun har på fornemmelsen at hun ikke ser bedstemor igen. Hun græder hele vejen hjem til far.

Mor begynder på sit arbejde igen, selvom hendes kollegaer kikker skævt til hende, skal hun nok vise dem, at hun duer til noget. Men mor og far må ikke få os børn hjem lige med det samme, Socialforvaltningen skal lige se tiden an. Måske er det fordi de venter, at far og mor får en lejlighed.

En dag får Kurt og jeg, at vide, at vi skal hjem til far og mor på besøg. Vi går fra børnehjemmet ad Brede Allé til Finlandsvej sammen med frk. Ingeborg og nogle af de andre børn, vi glæder os.

Men da vi kommer til Finlandsvej er far og mor ikke hjemme, og skuffede er vi. Vi skal til at gå tilbage til børnehjemmet, da mor kommer hjem fra arbejdet på sin cykel. Frk. Ingeborg går hen, for at tale med mor, imens står Kurt og jeg lydige som vi er og ser på. Vi tør ikke gå hen til mor, og mor tør ikke gå hen til os, sikken situation.

Den 1. november får far og mor et brev, der vender op og ned på alt ting. Brevet er fra Dansk almennyttigt Boligselskab, med tilbud om en lejlighed i afd. Uglemosen. Det er et lille rækkehus på 3 værelser i Lindevangen nr. 84 i Virum til en månedlig husleje på 189,83 kr. og vi kan flytte ind i de 1. januar 1958.

Far og mor skal betale et indskud på lejligheden på 1.100 kr., et fast forudbetalt leje på 94,13 kr., 1. månes husleje 189,63 og nogle andre småting, alt i alt 1.459,87 kr., så mange penge har far og mor ikke. De kan låne 800.00 kr. af kommunen, og det benytter de sig af, og allerede den 6. november underskriver far et gældsbevis til Kommunen. Den 7. november indbetaler far 659,81 kr. til DAB.

Endelig kommer den dag hvor vi skal hjem, der er gået tre måneder og en dag, siden vi ankom til børnehjemmet. Vi blev afleveret på børnehjemmet torsdag den 15. august og far og mor henter os lørdag den 16. november. Vi går hjem til Finlandsvej af den samme vej, som den dag hvor vi fulgtes med Anna til børnehjemmet. Det er en stille lykke at gå sammen med far og mor, jeg er genert og siger lige så stille til mor, ”du er blevet så tynd” far og mor griner, de er også glade. Mor har fortalt at det er nogle andre børn de fik hjem igen, vi var generte og alt for stille.

Mor har fortalt, at i den tid hun har været syg, har far glemt at betale regninger. Han havde mere travlt med at komme ud at more sig, sagde hun. Jeg tror nu ikke det er helt rigtigt, for far havde jo sit arbejde at passe.

Orla har været i hos bedstefar og bedstemor i Ilbro i al den tid mor har været syg, så det må have været trist at sidde i lejligheden alene uden sin hustru og børn.

I starten bliver jeg hentet af Hanne som følger mig hjem til Anna og Børge, senere går jeg selv til Brede station hvor Lillian stå og venter på mig. Fra Anna og Børge følges jeg med Anne-Mari i skole, og efter skoletid går jeg med Anne-Mari hjem igen.

Anna som er holdt op med at arbejde, hjælper os med lektierne, det vil sige, det er mest Anne-Mari hun hjælper. Jeg forstår ikke, hvad det er de laver, de klipper bogstaver ud af en avis og danner ord med dem. Bagefter limer de ordene ind i et kladdehæfte. Jeg er kommet i skole senere end mine klassekammerater, er bagud med mine lektier, og det er svært at for mig at indhente de andre.

Mor siger jeg er ordblind fordi jeg bytter om på d og b. Min far er ordblind. Alligevel gik han ud af 7. klasse med gode karakterer, laveste karakter som han fik var g- som han fik i skriftligt dansk, og i naturlære fik han Ug. Han er snart færdig med 8- og 9. klasse på Arbejdsteknisk skole.