Da Behandlingscentret åbnede i 1975 var der en del af beboerne der frit kunne gå deres vej da det jo ikke var en lukket institution. Mange kom fra lukkede afd. på de store gamle institutioner Rødbygård og Andervænge. Ofte blev vi ringet op om at der var fundet en person som ikke kunne fortælle hvem han var eller hvor han boede og man havde så anmeldt det til politiet. 

Det var meget nemt at sige til dem der ringede at de skulle se efter mærker i tøjet- der stod hvilken afd. de boede på og så kunne vi bede den pågældende afd. hente deres beboer på den adr. de befandt sig på.

Der var især en der elskede dæk og altid fandt en automekaniker i området og så tog han et dæk med hjem. Da de efterhånden lærte ham at kende og selv stoppede ham fandt han bare dæk i folks garager og carporte han tog med hjem.