Fortællinger og tegninger fra børnehjem

Jørgen Otto Hansen fortæller noget af sin livshistorie til pædagog Helle Mersch som har skrevet det for ham.

Dette er min livshistorie fra de første 18 år af mit liv som jeg tilbragte på børnehjem fra år 1944 til 1962.

Hverdagen på børnehjemmet.

Mit liv starter med, at jeg kom på spædbørnshjem på Lolland 1944, det er det jeg er blevet fortalt og har hørt fra min familie.
Lidt ældre kommer jeg på Børnehjemmet ved Vejle fjord i Vejle, hvor der boede mellem 20-25 børn.
Det første jeg begynder at kunne huske, er i 6-7 års alderen. Vi boede i en bygning som hed Tabo, hvor vi sov i små sovesale.
Der var et stort sovesal ellers var det små. Den store sovesal, som lå nederst, sov der 10 børn.
Tiden gik med at lege og ture ud af huset.
Der kom selvfølgeligt også pligter. Men de kom først når man blev lidt ældre ca. 9 år. Pligterne bestod i rengøring og køkkenhjælp, samt havearbejde. Der var også en fælles spisesal, hvor man også hjalp til. Vi dækkede bordene. Vi spiste ved langborde. Når man havde spist samlede man tallerkner sammen ligesom på spejdermaner.
Vi fik hverdagsmad, der som regel bestod af:.
Morgenmaden: havregryn, mælk og kaffe når man blev lidt ældre (9 -10 år), senere blev det havregrød, fordi man mente det var sundere. Vi fik også rugbrød med marmelade.
Frokosten; øllebrød, biksemad, medisterpølse og kartoffelmos, supper og grød.
Aftensmaden bestod gerne af rugbrød med pålæg og te, vand.
Vi fik ikke så meget frugt og grøntsager. Vores æbler fra egen avl blev sendt til et mosteri.
Mine første erindringer starter først rigtigt, da jeg er ca. 9 år. Vi startede i skolen i 6 års alderen i en bygning på børnehjemmet som hed Hermon. Vi gik i skole fra kl. 8 til kl. 14.

Der var børn i alle aldre så vi hjalp til med det vi kunne.
Derefter skulle vi hjælpe til med huslige pligter, dem der kunne det. Jeg kom i køkkenet og det kunne jeg godt li. Jeg kan også huske, at jeg skulle hjælpe til i gartneriet, det kunne jeg også godt lide, men det var meget hårdt.
Vores pligter varede som regel til kl. 17 om eftermiddagen, undtagen hvis man hjalp til i køkkenet så var man først færdigt når der var vasket op efter aftensmaden. Der var også pligter på afdelingen, med at vaske tøj og gøre rent.

Sociale relationer
Man var meget sammen med sine venner på børnehjemmet. Vi var kun drenge som var sammen. Det var ikke godt, hvis man var sammen med pigerne. Man var meget opdelt og piger var i en afdeling for sig selv. Der var nogen som var kærester og de fandt nogle steder hvor de kunne mødes uden at de blev opdaget. Vi brugte vores fritid til at bygge huler og spille forskellige boldspil.
Jeg kan huske jeg havde en lille have. På et tidspunkt får jeg en høne og en hane af en lære på skolen. Læren havde fået en hane og en høne foræret med de kunne ikke med dem han havde, så lærens søn kom og spurgte om jeg ville have dem og det ville jeg gerne. Jeg fik bygget en hønsegård og så fik jeg en del høns ud af dem. Da Jeg flyttede til Livø fik jeg bragt mine høns derover. Men jeg lod dem blive da jeg rejste derfra.
Jeg fik mange gode venner på børnehjemmet, specielt husker jeg en som hed Peter. Vi byggede huler og havde også en have sammen. Der brugte vi mange timer. Jeg have også andre venner men mest husker jeg Peter da det var ham jeg var mest sammen med var. Vi hyggede os med at klatre i træer og gå mange gode ture. Jeg byggede også en storkerede i et piletræ, som jeg efterfølgende brugte til at ligge og slappe af i og få mange kreative tanker.

Tvang, straf og overgreb
Jeg oplevede det ikke på børnehjemmet. Ikke, at det hele var lige godt, for vi fik jo skældt ud og ryk i ørene, hvis man lavede noget man ikke måtte. Så det var nok ikke anderledes, end hvis man boede hjemme.
Det skete selvfølgeligt, at der kom en dreng på hjemmet, som personalet ikke kunne styrer. Jeg husker specielt en, som kom op at slås med vores leder. Det var ikke rart. Drengen var egentligt rar, men han kunne ikke med vores daværende leder, så hver gang de så hinanden gik det galt. De skændtes tit og sloges ofte.

Vi fik på et tidspunkt også en midlertidig vikar. Jeg husker han blev gift med et af personalet I starten virkede han meget rar, men lige pludseligt ændrede han sig. Så mange af drengene brød sig ikke mere om ham og det endte tit med at vikaren sloges med nogen af drengene. Han kunne også finde på at tage en stol og svinge den rundt i luften for at holde drengene væk. Han kunne også godt finde på at tage sin livrem og slå nogen af drengene med det. Jeg mener, at vikaren blev fyret, for lige pludseligt var han der ikke mere.

Når drengene blev ældre accepterede ikke altid de ting, som blev sagt til dem eller hvis de blev slået, så det endte ofte med at de slog igen.
Da der kom en anden leder faldt der ro på drengen og vi oplevede ikke mere at nogen sloges.
Jeg kunne godt finde på at svare igen, hvis der var noget jeg ikke syntes var i orden, men jeg kunne aldring finde på at slå. Hellere ikke selvom jeg blev slået. Jeg brød mig ikke om det.

Når vi lavede hytter i skoven og det blev opdaget fik vi skæld ud.

Familiebesøg

I starten kom jeg kom ikke hjem til mine forældre på ferie, da de var syge begge to. Men det ændrede sig da jeg blev konfirmeret, så kom jeg hjem på ferie sammen med min bror og af og til min søster.
Inden da, kom jeg hjem til nogle jeg ikke kendte i Hygum. Det syntes jeg ikke så meget om, selvom jeg ikke kendte dem, de havde 3 plejebørn, 2 piger og en dreng Børnene var ikke særlige søde over for mig.
Da jeg var 15 år begyndte jeg at rejse selv, sommetider kørte jeg sammen med min søster.
Jeg husker også, at vi selv måtte vælge vores tøj, det var ikke supermoderne, men det var behageligt tøj.
Jeg mener ikke at det med kærester var noget man måtte.. Så man blev nødt til at finde nogle muligheder for at mødes uden at andre var med

Høstfest
Vores høstfest startede med, at vi tog ud på marken og hentede kornet og halmen. Det var med hestevogne med 2 spands heste. Så kørte vi hen til gården, så blev hestene pyntet med blomster og vognen blev også pyntet. Når vi var færdige med at pyntet hestene blev pigerne og drengene sat i vognen, der var 3.
Bagefter blev vi kørt rundt i Bredalle og endte oppe på gården igen. Forinden havde vi pyntet spisesalen med små dukker lavet af neg og neg som stod for sig selv. Der var 3 lange borde i spisesalen. Det midterste bord var pyntet med dukkerne som stod på et træhjul, som drejede rundt så alle kunne se dukkerne.
Efterfølgende fik vi serveret maden og så hyggede vi os. Vi sang også høstsange og fædrelandssange.

Sankt hans
Bålet var sat op på sportspladsen, det var alle der hjælp til med at finde grene som kunne brænde. Så var der en snor sat fast til en træ oppe ved vejen bundet. Der var der et hjul som var sat fast til snoren som gjorde at heksen kunne køre fra Træet ligeså stille ned på bålet. Det var en meget fin heks som var lavet. Bålet blev først tændt og når der var godt gang i bålet kom heksen kørerne ned til bålet med heksehyl i. Så sang vi sank Hans sangen. Vi fik pølser og vafler. Vi spiste gerne på sportspladsen hvis vejret tillod det.

Jul
Julen var noget særligt. Der lavede vi mange ting som blev hængt på juletræet den 23. december. Der var en krog i lofter lige over juletræet, i den blev der hængt mange guirlander i rødt og hvidt som blev sat fast ude ved væggen, så det lignede en stor stjerne, Det var rigtigt flot. Så juletræet blev pyntet med mange fine hjemmelavede ting som stjerner, kugler, engle og kræmmerhuse. Der var også levende lys på træet. Vi fik traditionel julemad og vi fik gaver både hjemmefra og fra børnehjemmet.

Efter børnehjemmet kom jeg på Livø. Det var ikke tvang, men jeg blev spurgt om jeg kunne tænke mig det. Det var ikke lige det, jeg troede det var, Så i starten var jeg meget ked af det. Men det blev heldigvis bedre, så der var jeg i lidt over 2 år.

Se Jørgen Ottos tegninger fra børnehjemmet i de vedhæftede dokumenter.  

 

Vises din fortælling ikke?

Dette kan skyldes en fejl eller manglende samtykke i kontaktformularen. Skriv eller ring, så vi sammen kan rette fejlen.