Gert O. Christensen fortæller noget af sin bandom til pædagog Helle Mersch, som har skrevet det for ham.

Gert Oluf Christenden blev født den 0509 - 1942

Gert starter sit liv i Middelfart 1942 og starter i en lille skole i middelfart. Men Gert får ikke lært at snakke rigtigt, Så blev han sendt på en taleskole i København.   Det var et sted man boede og drengene og pigerne boede hver for sig. Der boede han et stykke tid. 

Det var en sjov tid .Jeg husker at vi  ind imellem smuttede  over til pigerne og drillede dem. Det blev aldrig opdaget. Om aftenen sloges vi med hovedpuder. Det var sjovt. Min familie besøgte mig en enkelt gang derover.

Efter min tid på taleskolen, hvor jeg boede indtil jeg var 10 år, kom jeg til Brejning i 1952. Der kom jeg i 1. klasse. Vi boede på skolen. Der gik både drenge og piger på skolen, men sov hver for sig. Jeg kan huske vi vaskede os nede i kælderen som vi kaldte vaskekælderen. Det var hårdt at komme ned af alle de trapper.

 Efter min skolegang kom jeg til at bo på den Store afdeling der hed H. Det var vi lidt ældre.

 Der boede jeg længe. Jeg husker, vi skulle bede fadervor om aftenen.

Jeg kan også huske at vi sad ved langborde og spiste.

Vi var 5 som ikke var helt tilfreds med vores plejemor, så tog vi flugten.

Det blev opdaget og vi blev fundet. Så vi blev sendt i seng uden aftensmad.

 Vores plejemor sagde også, at jeg skulle ned i cellen.

Det var mandscellen, jeg tror jeg var nogle og tyve år gammel. Der var kun mig i cellen og der kom  en overlæge og snakkede med mig.

Han ville hører hvorfor jeg var stukket af.

Så sagde jeg til ham ” Hvad kommer det dig ved” og så sagde overlægen, at jeg ikke skulle lukkes ud med det samme.

Imens jeg var i mandscellen kom jeg på værkstedet, der skulle jeg sætte tøjklemmer på pap. Da jeg var færdigt med at lave det skulle jeg rulle tøjsnore op.

Det var ok at rulle tøjsnore op det gik godt. Efter jeg var blevet så dygtigt kom jeg ud fra mandscellen, kom jeg på mandshjemmet.

Der startede jeg med at arbejde i landbruget. Jeg passede køerne og grisene, det var jeg godt tilfreds med. Det arbejde havde jeg længe.

Men så en dag tog jeg en fridag uden at få lov. Så var der en plejer der var blevet gal på mig, fordi jeg havde gjort det uden at få lov. Så gik plejeren lige hen og lånte telefonen på den afdeling jeg var på.

Så røg jeg i mandscellen igen.

 Jeg havde taget fridagen, fordi jeg skulle ud med min kæreste og vi have ringe på i Børkop.

Så det blev ikke lige den dag.

Så startede jeg på værkstedet igen og efter jeg havde været et stykke tid var jeg blevet klogere. Så kom hjem tilbage til mandshjemmet.

En tid efter blev jeg sammen med min kæreste kaldt til møde på kontoret. Vi skulle op og fortælle om vi ville bo i Vamdrup eller Vejle. Vi valgte at flytte til vejle. Der var jeg blevet 37 år.

Så flyttede vi til Mølholm i Vejle i egen lejlighed. Der boede vi i knap 10 år for derefter at flytte på Moldevej i Vejle, først boede vi på en lejlighed tæt på skole, men flyttede i en anden lejlighed tæt ved en børnehave. Der boede vi også sammenlagt i 10 år.

Vi flyttede fra Moldevej pga. af jeg fik problemer med min hofte. Så vi fik en lejlighed i centrum, men jeg var ikke med til at flytte fordi jeg var indlagt på grund af mine hofter. Det var en lang og hård omgang, også med genoptræningen. Da jeg kom hjem fra sygehuset blev min kone alvorlig syg,  Så hun gik og kastede op hele tiden og vores hjemmevejleder hjalp os med at ringe til lægen. Lægen vidste godt hvad hun fejlede og hun blev sendt på hospice.

Hun var meget syg med mavesår og dør efterfølgende. Bedemanden kom og hentede mig hvorefter vi kørte på Hospice og sammen med bedemanden puttede vi Magda i kisten. Så hjalp jeg ham med at skrue skruerne i og derefter kørte vi på krematoriet med hende. Der skulle hun stå indtil hun skulle begraves. Det var en kvindelig præst som stod for begravelsen.

Vi sang nogle sange og bagefter puttede vi nogle roser på kisten. Vi sluttede over på Hedegården med kaffe og kaffe. Min kone blev brændt. 

Det var en hård tid efter begravelsen og jeg søgte en anden lejlighed.

 Jeg tilbudt en lejlighed i et bofællesskab, det skyndte jeg mig at sige ja. Jeg pakkede selv alt ned og noget familie kom og hjalp mig med at flytte.