Jans historie, fortalt af mor

Jan Kuntz livshistorie

Jan er født d.12.september 1959.

Jans far og jeg var gift og Jan var vores første og eneste barn. Vi boede i et et-plans hus, hvor jeg stadig bor. Far var maskinarbejder og jeg var kontorassistent.

Jan er evnesvag og epileptiker og hans epilepsi har altid været svær at kontrollere. Han kom ofte galt afsted og vi har tit været på skadestuen med ham. Han har haft brækket kravebenet 13 gange ved fald pga. epilepsien, brækket næsen, slået to fortænder ud samt slået hul i hovedet flere gange. Jan havde ingen hjelm som lille, indtil det blev for meget for mig og vi købte en ridehjelm til ham. Efterhånden fik han en cykelhjelm i læder og senere fik han en speciel hjelm, beregnet til de der har epilepsi.

P.g.a. anfald kunne han gøre sig våd flere gange om dagen, så der var altid meget vasketøj (Jan gik ikke med ble endnu; det kom først senere). Det var indimellem meget belastende. Jan kunne også være meget støjende og der skulle ske noget hele tiden….Og da Jans far var noget ældre end jeg kneb det med altid at kunne klare den uro det gav.

Vi kørte ofte små ture i bilen, for det var noget Jan kunne lide. Heldigvis havde jeg min mor, som har taget sig meget af Jan, men da hun døde blev det for meget og vi måtte tage den tunge beslutning at Jan måtte flytte på institution.

Jan har (mens han boede hjemme) gået på Kolding Fjord skole og senere en skole i Strandhuse for evnesvage. Det var med hjælp og råd fra en lærer herfra, at vi fik det med flytningen på plads. Jan var nu 14 år.

Jan fik plads på Z 4 i Brejning – et stort hus i flere etager. Der var sovesale til 8 beboere, mener jeg, og der var kun plads til en hylde til hver. Toiletterne var i kælderen….de var uden skillerum, hvilket ikke var særligt rart. Heldigvis faldt jan dog hurtigt til.

Pga. Jans mange anfald og trapperne i huset blev han flyttet til en anden afdeling i et-plan på Postens Vej, hvor han fik sit eget værelse. Han opholdt sig nu ikke der, da Jan er meget kontaktsøgende og vil være der, hvor der sker noget.

Vi har altid haft meget kontakt til Jan; hentede ham hjem ca. hver 3.uge og i ferier. Jan har altid været velset i familien; både når de var på besøg hos os og de inviterede og så altid ham. Han hørte til! Jan blev konfirmeret i Brejning kirke og vi holdte festen  for ham herhjemme, hvilket han nød. Jan elsker musik og vi har altid sunget meget.

Vi har haft et godt forhold til personalet, hvor der selvfølgelig var enkelte vi var mere knyttet til end andre. Vi er altid blevet orienteret om Jans tilstand hvad end der skete på godt og ondt – hvilket jeg selv bad om. Jan bliver tilset på filadelfia epilepsi hospital og jeg har nogle gange været med derovre. Han har også været indlagt der.

Jan har været på ferietur med personalet til Mallorca og Tenerife – ellers i sommerhus herhjemme. Det er han altid meget optaget af og glad for. I flere år kørte han sammen med flere af de andre beboere og personale i deres egen bus til Kolding Storcenter; dels for at handle nyt tøj og ellers bare hygge. Jeg tog altid derop og var sammen med dem.

Efter min mands død i 1993 fortsatte jeg nogle år med at have Jan hjemme på besøg, men efterhånden blev det for svært at klare. Jan havde en del anfald (det har altid kørt op og ned) og han var også blevet større og tungere. Så jeg magtede det ikke længere, men besøgte ham nu i stedet ca. hver 3.uge eller i hvert fald 1 gang om måneden. Så kørte jeg en tur med ham, havde kaffe og kage med (hvilket Jan er meget glad for). Indimellem havde jeg min bror og svigerinde med og andre familiemedlemmer har også besøgt ham. Vi har deltaget i de fleste fester og sammenkomster, så vidt vi har kunnet.

Vi har altid talt åbent om, at jan var kommet på institution i Brejning og har ikke mødt nogen, der mente det var forkert.

For nogle år siden kom Jan i kørestol; han har ellers gået selv, men det gik stærkt og ofte småløb han, så det  tit gik galt og han faldt. Efter mange år på Postens Vej er Jan nu flyttet på Skansebakken: P.T. i Børkop, men snart skal han flytte ind i det nybyggede i Brejning, hvor han får sin egen lejlighed. Det er jeg meget spændt på.

Vises din fortælling ikke?

Dette kan skyldes en fejl eller manglende samtykke i kontaktformularen. Skriv eller ring, så vi sammen kan rette fejlen.