Livet på Blindeinstituttet i København

Jeg kom til Blindeinstituttet fra Refsnæsskolen i 1954. Da var jeg 15 år. Jeg blev udskrevet i sommeren 1960. Da havde jeg været intern elev i 3 år og ekstern elev i 3 år. Interne elever var de elever, der boede på Blindeinstituttet. Vi blev eksterne elever, når vi blev personlig myndige. Det blev vi, når vi fyldte 18 år. Den vedhæftede beretning har størst fokus på min tid som intern elev. Men der er afstikkere til min tid som ekstern elev og de første år derefter. Alle os, der har været elever på Blindeinstituttet og mange af dem, der har været ansat der, kalder institutionen for Tutten.

I min beretning beskrive jeg huset og livet i huset, sådan som jeg husker det var. Hovedparten af beskrivelsen vil forme sig som en rundgang i de dele af Blindeinstituttet, jeg havde adgang til. Så vil jeg fortælle om lokalerne, vi støder på under vejs. Jeg vil fortælle om de funktioner, de havde, om oplevelser knyttet til det lokale, jeg fortæller om og meget andet. I beskrivelsen vil der naturligt indgå erindringsglimt om livet på Blindeinstituttet dengang. Det er kun 50 år siden. Men dengang var forholdene så vidt forskellige fra vores liv i dag, at det nærmest fremstår som om det var levet i en helt anden verden. Det bliver altså en lidt kalejdoskopisk beretning. Denne form var den, jeg kunne fortælle denne historie i. Erindringerne var så talrige, at det var nødvendigt at finde noget at hænge dem op på. Det blev altså Blindeinstituttets lokaler.

Læs hele beretningen i det vedhæftede dokument.

Vises din fortælling ikke?

Dette kan skyldes en fejl eller manglende samtykke i kontaktformularen. Skriv eller ring, så vi sammen kan rette fejlen.