Mit ophold på Landerupgård 1946 - 1953.
Gamle minder her du finder,
minder fra de unge dage.
Tiden rinder, livet svinder,
og af venner og veninder
er kun minder snart tilbage.
Vil du høre min fortælling?
Det er, som du vel kan ane,
sådan en slags pærevælling,
rap! rap! fra den grimme ælling,
Der ret aldrig blev en svane.
---------------------------------------
Min beretning.
Minder fra min barndom på Landerupgård 1946-1953.
Som jeg husker det.
Min far og mor blev skilt kort tid efter min fødsel, mor døde i 1941, og efter at være anbragt hos familie, blev jeg d. 5. November 1946, da var jeg 9. år gammel, kørt til Landerupgård.
Min værge, der hed Pastor Åge Damtoft, fulgte mig afsted. Jeg husker togturen fra Ålborg som en trist affære.
Ved ankomsten blev jeg presenteret for hjemmets forstander, Karl Boje Rasmussen, efterfølgende kaldt Boje, som viste sig at være en venlig mand.
Den første tid har jeg kun glimtvis erindring om. Vi blev vækket kl 6.30. og efter en meget kold bruser skulle der laves morgenarbejde. Vi havde hver især fået tildelt et job. Jeg skulle sammen med en lille flok ned i en kælder og skrælle kartofler, hvilket jeg gjorde i 4 år. I slutningen blev der dog anskaffet en skrællemaskine så vi kun skulle fjerne "øjnene" fra kartoflerne.
Efter morgenarbejdet var der morgenmad kl 8.00. Den bestod hver dag af havregrød, med 1 teske sukker på. Om det var for at spare, eller for at vi ikke skulle blive for tykke ved jeg ikke, men al den tid jeg var der var sukker og andet sødt en eftertragtet ting.
Om Søndagen stod den på havregryn og 1 rundstykke. For enden af bordene sad der en voksen, som ved alle måltiderne fik "voksenmad" som vi kaldte det, serveret fra en bakke som vi på skift gik rundt med. For lige at gøre måltiderne færdige fik vi varm mad til middag og om aftenen 2 stk.smørrebrød, 1 stk sigtebrød og fedtemadder for resten.
Skolen var opdelt i 3 klasser, om vinteren var der skolegang hele dagen, mens der om sommeren kun var skolegang til middag. Om eftermiddagen arbejdede vi. Der var et stort gartneri som hed Forbundshaven hvor vi hjalp til med lugning, frugtplukning og hvad der nu var af ting der skulle laves.
Gartneren som hed Rasmussen, var en meget striks mand som ofte gav lussinger, mildt sagt.
De lærerer og andre ansatte som jeg husker dem hed.
Boelsmand.
Hans C. Ibov som vi kaldte Ibse, (Førstelærer).
C.C. Hansen.som vi bla.havde til gymnastik. Hård negl).
Poul Jensen som havde sløjd, dansk, regning og senere gymnastik.
Bering, som vi kaldte Skipper fortalte fra sit liv som sømand, jovial og vellidt.
Vagn Jacobsen som var god til at synge og spille guitar.
Vores kontordame hed Frk.Holm.
Moster, hvis rigtige navn var Frk.Hansen. Hun tog sig af vores tøj.
Maria Rauhe, blev kaldt Maraj, en ældre stram dame fra vestjylland. som bla. sørgede for at vi fik repareret vores sokker. Sørgede også for rengøring af kontorer og forstanderens private gemakker. Samt vask af vores tøj mm.
Frk.Bylow som var økonoma.
Johannes Rasmussen.(Ras).Gartner.
Landerupgård havde en stor hovedbygning, hvor vi boede. Vi var 80 elever, senere blev det til 60.
Øverst var sovesalene som vi kaldte A.B.C. og D. Vi sov ca 20 drenge på hver sovesal,- med de ældste på sovesal D.
På samme etage var vaskerummet med koldt vand og store vaskekummer samt en særdeles forhadt kold bruser som vi hver morgen var under.
Nogle af lederne havde et system hvor den som kom først efter vækning skulle tælle til 1, under det kolde vand, den næste til 2. o.s.v. Den sidste skulle så tælle til rigtigt mange, hvis man da ikke faldt om inden, det skete desværre indimellem.
Jeg var lidt heldig da jeg havde lært at spille trompet, mere derom senere, og havde til opgave at spille en morgensang hver dag ud af vinduet, sol er oppe grønne toppe osv. Stakkels fugle der sad udenfor i træerne.
Når man stod på hovedtrappen, og kikkede ud, var der en stor plads med en flaghøj i midten.Vi fik fortalt at det var en af nordens højeste. Bag flaghøjen lå der en stor hestestald. Der var ca. 14 heste som tilhørte landbruget som var forpagtet ud til Forpagter Arentzen.
Ved siden af lå der en stor lade. Både hestestald og lade havde storkereder på taget. De var altid beboet om sommeren. Dengang var der mange storke. Jeg husker at når storken ankom i April fik vi fri resten af dagen så der blevet kikket meget op i luften i de dage. Der var sommetider 12 - 15 som angreb de 2 reder, så var der storkekamp som vi kaldte det. Nu er der desværre ikke mange af dem tilbage.
Til venstre lå, bag en stor blodbøg, en lang lav bygning som indeholdt klasseværelse for de mindste samt musikstue, opholdsrum, gymnastiksal og en systue som blev styret af Moster, hun stod for vedligeholdelsen af vores tøj.
Til højre lå en anden bygning som bla. indeholdt vores toiletter. Det var et langt rum indelt i små bokse med træsæder og en lang rende hvor vi forrettede vores nødtørft. Hver morgen skulle en af os gøre rent. det var ikke sjovt at have den tørn. Senere fik vi moderne toiletter med træk og slip.
For enden af bygningen var brænderummet hvor kvaset lå, komfuret i køkkenet var til brænde.
Der var en stor kostald med ca 80 køer samt kalve og svin, dette hørte dog ind under forpagteren.
Vi havde fodboldbane, små nyttehaver samt et stort område med skov og eng hvor vi kunne boltre os når der var tid.
Forstander Boje Rasmussen som var forstander fra 1913 til 1956. var vellidt af os drenge. Han startede jo i de år hvor der var megen debat om børnehjem, bla. på foranledning af Sabroes store indsats. Det har jo nok ikke været let at ændre forholdene, det måtte jo komme langsomt.
I de år jeg var på Landerupgård var der da stadig lidt af det grimme fra fortiden, Boje var dog hurtig til at gribe ind hvis man forgreb sig på os. I min beretning fra dengang vil jeg da også forsøge at være positiv og mest fremhæve de ting som jeg mener var gode.
Bøje havde tidligere startet FDF. på Landerupgård og etableret et orkester som jeg fik lov til at spille i. (Trompet). Endvidere anskaffede han ca 100 tdr.land klit på Holmslands Klit ved Bjerregård hvor vi hvert år var på sommerlejr. Vi marcherede derud med orkester, telte og forventning om dejlige dage ved Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Turen derud tog 5.dage hvor vi overnattede i forskellige landsbyer.Vi underholdt med musik og fodboldskampe med de lokale drenge. Vi vandt næsten hver kamp.
Bøje var også stærkt engageret i den sønderjydske genforening og grænseforeningen. Jeg har set billeder hvor drenge fra Landerupgård i FDF.uniformer var stillet op ved genforeningen i 1920.
Jeg var i flere år med til, sammen med vores orkester, at spille ved genforeningsfest i Anslet i Sønderjylland. Vi øvede med spil hele vinteren så vi kunne blive rigtig gode. I Anslet blev vi indkvarteret i de forskellige hjem og blev rigtig forkælede. Det var omkring d.20 Feb. så nogle gange blev det snestorm så vi måtte blive et par dage ekstra,- ih hvor vi nød det.
Juleaften husker jeg stadig som noget helt specielt. Vi var der alle, da ingen fik lov til at tage på juleferie før juledag, så vi alle ligesom var i samme båd. Den startede med at orkestret spillede julesalmer foran hovedtrappen hvorefter vi gik ned i spisesalen og spiste. Menuen stod på risengrød og gåsesteg. derefter gik vi op i skolestuen som var var pyntet med grantræer som dækkede den ene halvdel af lokalet som en lille skov, alle træerne var forsynet med stearinlys som gav varme og hygge. Der sang vi julesalmer og Bøje læste juleevangeliet og hold en lille prædiken. så kom for os det store øjeblik hvor vi gik op i den store dagligstue til slik og julegaver. Der var smukt pyntet med små snelandskaber og mange granguirlander som vi i dagene op til jul havde bundet ude i gartneriet.
Kl ca 11 gik vi så til ro med tanken at dagen efter skulle vi på juleferie, Jeg skulle til Ålborg og være hos en kær onkel og tante.
Næsten hver Søndag var vi i kirke.(Bøje var en religiøs mand), Vi gik ca 4 km. til Sdr Vilstrup Kirke, jeg blev senere konfirmeret der i Marts 1953. På hjemturen fra kirken var der altid sjov og ballade.
Ibse vores førstelærer var en ivrig jæger, gik tit med en salonriffel på skulderen og skød på hvad ved jeg. Vi var et par stykker der sammen med ham satte fælder op for at fange Ilder, Mår og andre pelsdyr, vi kaldte os Pelskompagniet. Når det vi havde fanget blev solgt fik vi en biograftur til Kolding, hvad Ibse fik melder historien ikke noget om, men for os var det spændende.
Ibse stod også for noget vi kaldte komedieloftet, det var et sted med mange kostumer lige fra indianer og cowboytøj til kjoler, historiske dragter og meget mere. Disse ting blev brugt b.la. til en årlig teaterforestilling som blev opført på forstander Bøjes fødselsdag, til stor morskab for alle.
Vinteren 1952 var det år hvor jeg sammen med andre begyndte at gå til præst. Det foregik i præstegården ved Sdr.Vilstrup Kirke. Vi blev konfirmeret foråret 1953 med sort jakkesæt og besøg af familie hjemmefra. Blå Mandag blev fejret i Fredericia, og så var det legalt at ryge en gang om ugen.
Efter min konfirmation var det slut med skolegang. Jeg skulle arbejde i gartneriet, hvor jeg fik til opgave at passe gartneriets hest, en rolig bredbaget arbejdshest ved navn Musse.
Jeg lærte hurtigt at pløje, harve, radrense og meget andet med den. Engang imellem var vi på skovarbejde sammen med hjemmets arbejdsmand Lorenz Petersen, hvor der blev slæbt stammer ud på skovstierne og kørt kvas hjem. Ofte kunne jeg om aftenen ride en tur i området når hesten skulle vandes det var ret hyggeligt da Musse godt kunne lide at komme ud. Arbejdet med hesten er et af de rigtige gode minder jeg har fra min tid på Landerupgård.
Da jeg havde været på hjemmet godt et års tid blev jeg kaldt op til Boje, som spurgte om jeg ville lære at spille trompet i vores orkester, jeg sagde ja, og efter at jeg havde sunget en sang for Boje, han ville høre om jeg havde en tone i livet, hvilket må have været tilfredsstillende, blev jeg kaldt over til vores musikstue hvor musiklæreren Billesbølle udleverede en trompet til mig. I den efterfølgende tid kom han jævnligt og underviste os nye. Han kørte hvergang fra Fredericia på sin knallert, sådan en med motor bagpå, og så hersede han med os. Vi spillede ved mange forskellige lejligheder, og var i front når vi skulle marchere til Vesterhavet på vores årlige sommerferie. Jeg fik også til opgave i flere år,at spille om morgenen, og lige før aftensang fra hovedtrappen.
1953 blev jeg så konfirmeret i Sønder Vilstrup Kirke, og i sensommeren kom jeg i lære som elektriker i Ålborg. Jeg boede i min læretid hos min onkel og tante.
Bent Rosenmejer
