Jeg var ansat på B1i perioden 1985 til 1986

Jeg vil komme til at skrive i flere omgange da jeg vil skrive om flere episoder.

Leder på afd. Var Lilly blum Andersen og min rolle var rwngøringsass.

Når jeg mødte på arbejde om morgenen stod eller sad alle beboerne nøgne på gangen hvor de ventede på at komme i bad.

Dem som ikke kunne stå sad på bækkenstol så de ikke lækkede på gulvet eller kunne forrette deres nødtørft. I badeværelset stod der tre personaler. En vaskede en beboer over med sæbespånevand næste skyllede over og næste tørrede hvorefter beboeren kunne gå til sengestue hvor de fleste sov på stue fire og fire. Man havde ikke et forhold der skærmede den nøgne beboer. De havde deres eget tøj men undertøj var fælles.Næsten ingen havde tænder og morgenmaden var ganske forfærdelig. Øllebrød rørt sammen med mælk og hørfrø samt medicin. Ostemadder skåret i stykker påhældt kaffe mælk sukker hørfrø og medicin.

Rigtig mange var selvskadende eller uhensigtsmæssig adfærd. Der var kun meget få der havde hjerte for at det var mennesker med særlige behov.

Lederen af afd havde en meget afstumpet tilgang til beboerne.

Engang sad hun og drak kaffe med os personaler. En lille beboer med bonape beboeren havde down og var halt på venstre ben hun elskede en kop kaffe og en cerut. LBA vinker hende hen til sig. Damen kom humpende i håb om kaffe. Med led stemme siger LBA viil du gerne have en kop kaffe. Beboer nikker. L B A vinker med pegefinger og siger det fååår du ikke mens LBA puster hende i ansigtet med sin egen cigarrøg.

Jeg vil håbe at I ringer mig op da det var så svær en tid for beboerne og mig. Jeg er idag uddannet sundhedsfaglig person fordi jeg havde den tid på sødisbakke.

Jeg har alle årene haft en sorg i mit hjerte over den behandling disse beboere fik. Det var desideret overgreb.