Anbragt i historien handler om liv og vilkår for børn og voksne, som var anbragt udenfor hjemmet i perioden 1945-1980. Det drejer sig blandt andet om børn og voksne, som var anbragt på børnehjem, psykiatriske hospitaler, åndssvageforsorgens institutioner, arbejdsanstalter, forsorgshjem og institutioner for blinde, døve, vanføre, epileptikere.

På siden kan du læse om forskningsprojektets resultater. Du kan også fortælle din egen historie og bidrage til en fortsat indsamling af viden om livet og vilkårene for anbragte.

Hent og læs rapporten under fanen Om siden eller på Socialstyrelsens hjemmeside.

Her kan du også finde vores metodiske og etiske overvejelser i forbindelse med indsamlingen af øjenvidneberetninger. En litteraturfortegnelse med kilder til dansk socialforsorgs historie. En arkivfortegnelse der beskriver socialforsorgens arkiver om anbragt og indlagte. En institutionsfortegnelse med en oversigt over kildemateriale om institutioner og organisationer inden for socialhistorien. En oversigt over socialhistoriske museer og samlinger.

 

FORTÆLLINGER

16. november 2018
Billeshave

jeg var dengang en vild unge på 14 år havde haft en del med politiet at göre så börnevärnet bestemte at jeg skulle plaseres på et hjem og det blev så Billeshave her skulle man så finde ud af hvad som var ens interesse at arbejde med for min del blev jeg sadt i stöberiet her gjorde vi legablokke som folk kunne köbe der var også snikkeri og gartneri vi havde en meget forståelig men bestemt forestander som hed Milche han angacerede sig i alle vi drenges problemer og for min del löste han det også jeg ville väre murer så han sendte mig til Vitskö kloster der havde de mureskole men det er en anden historie.

04. november 2018
Der var helt stille på sovesalen

En lille dreng var jeg, men erindrer min mors omsorgssvigt. Et begreb der var ukendt i 1960. Dengang handlede det om forældrenes ve og vel - ikke barnets tarv. En nat lå jeg helt stille i tremmesengen på sovesalen. Månen kastede sit blege lys ind, pludselig havde jeg en fantasi om et græshoppelignende insekt på dynen. Var dog ikke bange, det viste blot jeg levede i min egen verden, en art fantasiverden for at beskytte mig mod omgivelserne.

Husker jeg blev behandlet fint og fik det bedre. Det blev bemærket af min mor, der pludselig alligevel gerne ville have mig tilbage til hjemmet. Indtil da var jeg permanent afskrevet af hende. Måske det var meget godt jeg lige var lidt hjemmefra, men at blive stemplet som åndssvag giver et lidt lavt selvværd.

Med venlig hilsen

Flemming Michaelsen