Der var helt stille på sovesalen

En lille dreng var jeg, men erindrer min mors omsorgssvigt. Et begreb der var ukendt i 1960. Dengang handlede det om forældrenes ve og vel - ikke barnets tarv. En nat lå jeg helt stille i tremmesengen på sovesalen. Månen kastede sit blege lys ind, pludselig havde jeg en fantasi om et græshoppelignende insekt på dynen. Var dog ikke bange, det viste blot jeg levede i min egen verden, en art fantasiverden for at beskytte mig mod omgivelserne.

Husker jeg blev behandlet fint og fik det bedre. Det blev bemærket af min mor, der pludselig alligevel gerne ville have mig tilbage til hjemmet. Indtil da var jeg permanent afskrevet af hende. Måske det var meget godt jeg lige var lidt hjemmefra, men at blive stemplet som åndssvag giver et lidt lavt selvværd.

Med venlig hilsen

Flemming Michaelsen

Download Documents:

Vises din fortælling ikke?

Dette kan skyldes en fejl eller manglende samtykke i kontaktformularen. Skriv eller ring, så vi sammen kan rette fejlen.